Lystrups nye baner sparker liv i venskaberne

Forårssolen rammer det dugvåde græs, de kridtmalede græsstrå bryder det grønne, og linjerne af hvid indrammer banen. Vinden blafrer blidt i nettet og får målets stolper og hegnet, som indrammer området, til at give en knirken. Vores fodboldstøvler giver den velkendte lyd, når de rammer de rå betonfliser, som ligger rundt om de bænke, vi sidder og snøre skoene på. Som når stiletterne rammer torvets brosten eller køernes klove stamper i staldens hårde gulv.
Det nye, træbeklædte klubhus med solfangere på taget og store vinduer, samt de ny-anlagte fodboldbaner, danner rammen for denne lørdag formiddag.
Vi er samlet, de gamle drenge og jeg. Snakken falder med det samme på storhedstiden, med de mange mål og grove tacklinger. Der bliver ikke sparet på grinene, og den ene anekdoter tager den anden. Dengang jeg scorede for midten tager ikke så mange hyldestråb, som jeg havde håbet på, men da vi taler om Nicolais fantastisk redning i skolefodbold, kan hyldesten ingen ende tage. Til gengæld får jeg rygklap, da der huskes mine gode tilråb under samtlige kampe.
Snakken falder også på nutid, som ingen rigtig har styr på, og på fremtiden, som alle uden tvivl nok skal få styr på, på et tidspunkt.
Da Lystrup fik bygget det nye klubhus og fik anlagt nye fodboldbaner, var jeg færdig med min fodboldkarriere, men følte stadig en stor glæde over alt det nye. For selvom jeg ikke træner fodbold længere, så betyder det nye klubhus og især de nye baner, at jeg endnu engang kan nyde at spille fodbold i min fritid.
At der er et sted, jeg kan samles med et par gutter fra folkeskoletiden, genleve vores storhedstid i klubben og påbegynde de små skader, som kommer til at fylde vores alderdom.
Jeg er begyndt at se frem til de mange timer, som skal bruges på de nye baner.
Når jeg til sommer vender hjem til Lystrup, efter et halvt år på højskole, er det med forventningerne om en masse tid brugt oppe i det klubhus og på de baner. Og måske jeg en dag får lov at se min søn eller datter skabe samme glæde med venner for livet.

Kasper Svinth Nielsen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s