Luften i Askov er høj og gør sindet lyst

Det vil være synd at sige, at stedet gør meget væsen af sig. Det putter sig lidt i landskabet, og kun enkelte steder rager en kornsilo, en mast eller en skorsten op og gør sig til.

Tempoet i Askov er moderat; de 50 kilometer i timen, som færdsel i byzone foreskriver, bliver for det meste overholdt, og der hviler over Askov en beroligende forudsigelighed: Lige om lidt kommer vi forbi de gamle huse – og hist og her et af nyere dato. Så kommer vi til torvet, hvor vejen deler sig, og hvor man skal være en lille smule vågen og opmærksom på bilerne fra venstre.

Til højre dukker Brugsen op og lige bag ved kirken. På kirkegården får man indtryk af, at vi er havnet i la Cour-city; så mange af slægten ligger begravet dér. Foran kirken ligger dammen, hvor resterne af et sankthansbål, i ny og næ en cykel, et mylder af haletudser, åkander, bladsuppe, snadrende ænder og i de koldeste uger en ru og nopret is fortæller om årets gang. Om og om igen.

Lige overfor dammen ligger Askov Højskole – lidt tilfældigt i Askov, fordi tidernes ugunst efter 1864 gjorde det vanskeligt at drive højskole i Rødding, så derfor omplantede man Rødding Højskole – midlertidigt – til den søvnige, men på dansk jord beliggende, landsby Askov. Hvor den har ligget siden.

Når de mure taler, fortæller de historier om kærlighed. Hvorfor skulle man ellers tage på højskole, hvis det ikke er af kærlighed? Kærlighed til viden, til at gøre noget sammen – og til sig selv? Kærlighed til livet, det forbandede, til hende og ham, til dette og hint? Og troen på, at det nytter. Måske ikke nu og her, men så senere da.

Og når du trækker vejret i Askov; altså sådan rigtigt suger luften ind gennem svælget, ned i halsen og ud i lungerne, så er det, som om der er lidt mere ilt i den. Den beruser dig ikke, den gør dig ikke svimmel, men når du mærker efter, gør luften i Askov dig en smule mere lys i sindet og høj i tanken.

Måske er det Askovs historie, der har lagret sig i luften. Måske er det tætheden mellem ’langt ude på landet’ og ’midt i det hele’, som giver en afsmag. Måske er det bare, fordi Askov byder på høj luft til det lyse sind.

Men det er jo heller ikke at foragte.

Ole H.B. Andreesen,
Journalist og linjefagsleder,
Askov Højskole

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s