Bjerre Strand – Humlebæk

Det er en varm julidag, og solen skinner højt på himlen. Jeg frydes ved det dejlige vejr, mens jeg går ned ad den asfalterede vej. I min taske har jeg badetøj, håndklæde og solcreme, så jeg er klar til at springe i det kølige vand, når jeg endelig når denne strand, jeg har hørt så godt om.

Fordybet i tanker om køligt saltvand på denne varme sommerdag, bliver jeg overrasket af et skilt, som leder mig mod højre. Jeg bliver ført ind på en knasende grussti omgivet af en allé af egetræer. Jeg kan mærke fugtigheden stige, idet jeg bliver mødt af synet af det krusende hav. Opmuntret skynder jeg mig hastigt videre, idet lyden af gruset under mine fødder stiger gevaldigt. For enden af stien vidner nogle henstillede cykler om, at der er andre mennesker, som har fået samme idé som mig. På min venstre hånd leder en lille stentrappe ned mod nogle gamle træskure. Da jeg bevæger mig forbi skurene, kan jeg nu genkende lyden af vandplask og en bådmotor i det fjerne. Jeg kan nu for alvor skue ud over stranden, idet jeg ser, at stranden ligger neden for en stejl skråning.

På toppen af skråningen fortæller mine øjne mig, at stranden udelukkende består af badebroer i træ omgivet af klippeskrænter til både højre og venstre. Små skikkelser bevæger sig rundt på broerne og ude i vandet, nærmest afskåret fra resten af verden. Jeg mærker den bagende sol, og jeg bliver nærmest misundelig på skikkelserne nede i det klare vand.

Opsat på at komme væk fra den stikkende sol beslutter jeg mig for hurtigt at komme ned ad den stejle skråning. Efter kort at have set mig omkring kommer jeg til den konklusion, at den eneste vej ned er den smalle stentrappe lidt længere fremme. De smalle trin gør det svært at holde balancen, så jeg bliver nødt til at holde om det bløde trægelænder for ikke at falde forover. Mens jeg stille og roligt bevæger mig ned ad den hårde stentrappe, kan jeg høre lyden af vandets skvulpen blive højere og højere. Trappen flader ud, idet den drejer til højre, og jeg kan næsten allerede føle det kølige vand omgive mig, da jeg når bunden af trappen.

Med hastige skridt finder jeg en plads, jeg kan stille min taske, og efter at have fjernet min T-shirt, er jeg klar til at springe i vandet. I småløb bevæger jeg mig mod enden af broen, mens mine lunger bliver fyldt af den salte havluft. Løbet afsluttes med et afsæt fra broen, og jeg når lige at få et blik af det fine sand gennem det klare vand.

August Andersen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s