Heden

I min hjemby Pindstrup, ved den ene bygrænse, ligger der en hede. Når du går en tur på heden, glemmer du let tid og sted. Det er et sted, der kan få verden til at gå i stå. Et sted, hvor du tager hen for at samle dine tanker og for at glemme, at du eksisterer i en uperfekt verden, en verden der kan få dig til at føle dig så lille og så ubetydelig.

Men når du er på heden, er alt i et kort øjeblik helt perfekt. Du er i centrum. Det er dig, jorden drejer rundt om. Det er her, du kan lade tankerne få frit løb. Selvom du kan høre suset og energien fra bilerne, der kører forbi på den til tider travle vej, glemmer du alligevel, at den er der.

Der er altid en uforklarlig stilhed over heden, der lægger sig over dig, når du træder ud på den og går rundt for dig selv. Det er et sted, der rummer uskyldighed, barndom og nostalgi. Et sted fyldt med ro og minder.

Midt ude på heden står det flotteste, prangende egetræ, jeg nogensinde har set. Det står der i al sin pragt. Egetræet slår sine rødder blandt hedens travle og kriblende naturliv. Det står urokkeligt og kæmpestort midt på heden, som det altid har gjort. Det har stået der lige så længe, som jeg kan huske.

Faktisk har det stået der lige så længe, min mor kan huske, og selv dengang var det kæmpe stort. Ligesom jeg, har min mor også været på små skoleudflugter ud til heden for at se egetræet. Ligesom jeg, har min mor også siddet under egetræet. Siddet under det og fået til opgave at tegne det, male det, på sin helt egen abstrakte måde.

Egetræet på heden er noget helt for sig selv. Det er fantastisk at sidde der under træet og kigge op igennem den enorme krone, der ser ud til at rage langt op i himlen, ud i det uendelige. Kronen lyser i al sin pragt, når solen står højt over på himlen. Solstråler skinner ned igennem blade og grene og spreder små lysglimt på dig og på græsbunden omkring dig.

Hvis du lukker øjnene og mærker efter, kan du virkelig mærke, at du er i live. Du kan mærke en følelse af, at du kan give slip på det mylder af tanker, der har skabt en trafikprop i dit hoved. En følelse af, at omverdenen ikke behøver dig for en stund, og tiden bliver sat på pause. Du vælger at lade naturen omfavne dig og tage dig til sig, og du føler, at i dette øjeblik, er alt muligt. Du får et lille glimt af hvor perfekt verden kan være. Noget, man let kan glemme i hverdagens larmende travlhed.

Rikke Fur Petersen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s